Skip til hoved indholdet

Lækkerier og kræs på helligdage og mærkedage

De små ting som betyder noget i hverdagen.

Når der er en anledning til lidt ekstra i hverdagen

Vi fejrer de højtider der er året igennem. Det gør vi ved at menuen foreksempel afspejler påsken eller julen. Det kan være en lækker kage der bages til aftenkaffen på plejehjemmene eller nogle små lækre kager der sendes med den varme mad hjem til vores hjemmeboende borgere. 

Der er også mange mærkedage året igennem, som vi tager højde for i vores menuer. Der bliver foreksempel bagt pandekager til Hvide Tirsdag, som er en mærkedag i februar måned der markeres på plejehjemmene. Når vi når december får vores hjemmeboende borgere også mulighed for at vælge en lille julefrokost.

Tilbud til dig og andre lejligheder vi fejrer

Vi markerer forskellige mærkedage og helligdage i løbet af året, hvor vi sender information ud til boenhederne og tilretter maden efter dagen. Mærkedage kan foreksempel være valdemarsdag, fiskens dag, æblets dag, hotdog-dag og grillmenuer mens helligdage eksempelvis kan markeres med hveder til bededag, and til juleaften, lam i påsken med videre.

En gang imellem sender vi en lille overraskelse ud til vores borgere på frit valg. Det er en lille lækker ting, som foreksempel kan nydes til en kop kaffe. Det kan både være en lille kage, som vores bageri har lavet eller en lille dessert som køkkenet har lavet.

Kontakt

Køkkensupport til hjemmeboende

Fortunavej 2 9210 Aalborg SØ

Ring til os

99 31 55 00

Madservice Aalborg

Fortunavej 2
9210 Aalborg SØ

Telefon: 99 31 55 00