Medarbejder pakker hjemmelavet agurkesalat
start på hovedindhold

Mad og måltider til dig

Du kan vælge mellem flere retter dagligt, når du vælger kølemad fra Madservice Aalborg - din kommunale leverandør.

Ved Madservice Aalborg kan du få leveret kølemad. Du kan vælge mellem flere retter dagligt, og du kan bestille madpakker, proteindrikke og kræseposer - du kan også bestille middag til en gæst.

Vores mad er hjemmelavet og vi sammensætter menuen ud fra sæson og årstidens friske råvarer. Vi laver maden fra bunden og den smages til i vores køkkener, som har mange års erfaring i at tilberede bordets glæder. 

Dine måltider skal være hyggelige oplevelser, som du ser frem til hver dag. Derfor er det også vigtigt, at du anretter din mad på en tallerken, så det ser indbydende ud. Hvis du får kølemad fra Madservice Aalborg, får du vejledning i, hvordan du skal varme din mad. 

Når der er en anledning til lidt ekstra i hverdagen

Vi fejrer de højtider, der er året igennem. Det gør vi ved, at menuen for eksempel afspejler Påsken eller Julen. Det kan være nogle små lækre kager, der sendes med den varme mad hjem til vores hjemmeboende borgere. 

Der er også mange mærkedage året igennem, som vi tager højde for i vores menuer. Når vi når december, får vores hjemmeboende borgere også mulighed for at vælge en lille julefrokost.

Små overraskelser

En gang imellem sender vi en lille overraskelse ud til vores borgere på frit valg. Det er en lille lækker ting, som for eksempel kan nydes til en kop kaffe.

Det kan både være en lille kage, som vores bageri har lavet, eller en lille dessert som køkkenet har lavet.

Hver lørdag mødes jeg med en kammerat, der også får mad fra Madservice. Vi taler om maden, som vi begge er meget begejstret for.

- Modtager af mad fra Madservice Aalborg

Vejledning til opvarmning af kølemad

Priser og portioner