Skip til hoved indholdet

Grønne retter i store gryder

I Madservice Aalborg har vi stort fokus på økologi, bæredygtighed, madspild og miljø.

Madservice Aalborg har fokus på økologi samt reducere spild og affald i produktionen. Vi måler også, hvor meget CO2 der kommer fra at lave mad, pakke ind og transportere. Målet er at gøre det mindre og følge verdensmålene for at gøre verden bedre.

I vores 3 køkkener er det forskellige områder der er i fokus med hensyn til foreksempel madspild og bæredygtighed.

Bæredygtighed er vigtig for os

Vi har fokus på brugen af økologiske råvarer i vores køkkener. Brugen af økologiske råvarer gør også at vi tager hensyn til naturen og vores grundvand. Vi har 70 % økologi, derfor har vi har sølvspisemærket, og vi er stolte over at vi i 2021 vandt Landbrug og Fødevarers Køkkenpris, netop på grund af vores brug af økologiske råvarer.

I vores køkkener bruger vi økologiske bælgfrugter fra Danmark. Vi vil dog gerne sikre, at maden stadig smager, ser ud og føles velkendt for vores borgere. Så hvis det er en frikadelle, skal den se ud og smage som en rigtig frikadelle. Vi har eksperimenteret meget med at bruge danske bælgfrugter, både i varm mad, frokostretter og bagværk. Før vi bruger dem, undersøger og tester vi bælgfrugternes egenskaber for at være sikre på, at de passer godt til dem, vi laver mad til.

Hos os er det vigtigt at bruge miljøvenlig emballage. Vi sørger for, at den emballage, vi bruger, er god for naturen, samtidig med at vi tænker på prisen og de forskellige muligheder, der findes.

Vi har lavet aftaler med vores leverandører om at bruge materialer, der kan genanvendes, når det er muligt. Vi vælger den rigtige emballage til vores madvarer og bruger poser, hvor det giver mening, for at undgå spild.

Vi arbejder også på at bruge emballage, der nemt kan nedbrydes og vi holder øje med, hvad der sker inden for miljøvenlig emballage i fødevareindustrien. Vi ved, at emballage er vigtig for at beskytte vores produkter under transport og for at gøre dem længere holdbare.

Selvom plastemballage nogle gange får dårlig omtale, bruger vi plast, der kan genanvendes mindst 82%, til mange af vores produkter.

Vi er meget opmærksomme på emballage og det affald, der bliver tilbage. For eksempel bruger vi ofte hott-fill poser til ting som saucer og grød for at mindske mængden af plastaffald. Vi er allerede i gang med at sortere vores affald, så det kan genanvendes. Vi gør vores bedste for at reducere affaldet og tænker nøje over, hvordan vi kan bruge emballage, der er mere skånsom for miljøet.

Kontakt

Madservice Aalborg

Fortunavej 2 9210 Aalborg SØ

Ring til os

99 31 55 00

Madservice Aalborg

Fortunavej 2
9210 Aalborg SØ

Telefon: 99 31 55 00