Bestilling og priser

Her finder du information om alt der er vigtigt at vide når du er beboer på et plejehjem eller du er pårørende til en beboer.

Bestilling

Når du flytter ind på plejehjemmet, skal du snakke med personalet om, hvilken mad du kunne tænke dig. Personalet bestiller maden hos Madservice Aalborg.

Betaling/priser

Senior og Omsorgs pris for mad på plejehjem er 109,00 kr. pr. dag. Pengene trækkes via PBS. Prisen dækker over 3 hovedmåltider og 3 - 4 mellemmåltider.

Portionsstørrelse

Aalborg kommunes kvalitetsstandard for den varme mad er:

• 100 gram kød / 120 gram fars / 120 gram fisk
• 150 gram kartofler, ris eller pasta
• 75 gram grøntsager og/ eller 25 gram surt, varierende efter menuen
• 1,5 dl sauce
• 2 dl dessert eller 2,5 dl suppe

For at undgå madspild, kan det variere, hvor meget tilbehør der er til kødet. Variationen vurderes fra måltid til måltid. Der vil dog altid indgå minimum den angivne mængde kød.

Del indhold